Roms havneby, Ostia, blev anlagt ved Tiberens udløb i Middelhavet, cirka 30 km vest for Rom.  Da kystlinien siden har flyttet sig, ligger Ostia  i dag 3 km inde i landet (stadig tæt ved Tiberen).

Der er nogen usikkerhed om, hvornår Ostia blev anlagt.  Flere forfattere fra antikken angiver år 620 BC (BC: før Kristus) som starten på anlægget, men der er ikke fundet arkæologiske vidnesbyrd fra før 400 BC (den militære fæstning Castrum).  Der er dog nogen uenighed blandt historikere med hensyn til Castrums alder.  Moderne teorier ser Roms stridigheder med pirater og naboer som en begrundelse for opførelsen af Castrum.

Man har fundet tegn på, at der er blevet inddampet salt fra havvand i bassiner øst for Ostia, - disse daterer sig tilbage til 1400-1000 BC.

Oprindelig blev selve floden anvendt som havn, men i år 42 påbegyndte kejser Claudius anlægget af to havnebassiner tæt ved den nuværende Leonardo da Vinci-lufthavn for at give større skibe en bedre beskyttelse.  Færdiggørelsen af havneanlægget blev fejret i år 64 under kejser Nero.

Fra 1100-tallet mistede Ostia sin betydning og forfaldt gradvis, hvorefter marmor fra ruinerne blev anvendt til opførelse af domkirker i Pisa, Firenze, Amalfi og Orvieto.

(kilde: //www.ostia-antica.org/intro.htm/)